De nationale test skal være fortid

Testene kan ikke anvendes på den måde, som det praktiseres i København. Jeg vil opfordre alle til at overveje, hvorfor og hvordan der arbejdes med de nationale test. Skal vi ikke i stedet have fokus på eleven, på folkeskolens formål og på vores fag?

Synspunkt | Af: Katrine Fylking 10. februar 2020

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

I denne uge har de nationale test igen været i medierne – og med god grund. Børne- og Undervisningsministeriet nedsatte en rådgivningsgruppe fra Styrelsen for It og Læring og VIVE. Det skete på baggrund af den omfangsrige kritik i foråret i forbindelse med Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiners grundige analyse og klare anbefaling om helt at afskaffe de nationale test. Rådgivningsgruppen har gennem deres arbejde fundet, at testene overordnet måler udmærket, men at de måler upræcist på enkeltelever. Deres anbefaling er derfor ligeledes at afskaffe de nationale test. 

De nationale test er helt centrale på skolerne i København

I København udgør de nationale test en væsentlig del af de taldata, som skal indsamles og benyttes i den databaserede skoleledelses arbejde. Skoleledelsesuddannelsen i København har fokus på målstyring og data, og flere skoleledere har valgt et fokus på de nationale test og klassekonferencer i deres selvanalyse. Dermed bliver resultaterne fra de nationale test på enkeltelever helt centrale og får stor betydning for det pædagogiske og didaktiske arbejde på skolen. De obligatoriske test gennemføres på skolerne. Det er et lovkrav. Men herudover vælger mange skoleledelser at gennemføre de frivillige nationale test, så de kan bruges til at påvise enkeltelevers faglige progression på det enkelte klassetrin. Problemet er, at det kan man ikke. Resultaterne fra de nationale test kan ikke bruges på den måde, som det gøres i København.

Klassekonferencen er blevet tildelt større betydning de senere år, og ofte er resultaterne fra de nationale test og de frivillige nationale test udgangspunktet for en vurdering af den enkelte elevs faglige niveau og progression. En sådan vurdering med udgangspunktet i de nationale test, handler hverken om eleven eller om pædagogik, didaktik eller faglighed, men om de data, som skolen skal måles, bedømmes og rangeres ud fra. Det skal ændres. Lad lærernes professionelle vurdering af eleverne være udgangspunktet.

Skolernes praksis er i strid med borgererepræsentationens ønske om færre test

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation besluttede tilbage i maj at søge undervisningsministeren om fritagelse for de nationale test, men desværre med afslag. Det ændrer dog ikke det politiske ønske og ambitionen i København om ikke at ville benytte de nationale test. Derfor kan det undre, at der er så massiv en testkultur på de københavnske folkeskoler, at både de obligatoriske og de frivillige nationale test gennemføres – og er udgangspunktet for en stor del af skolernes pædagogiske og didaktiske indsatser.

Lærerne er de fagprofessionelle

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt ud, at hun tvivler på, at testene kan sættes i bero inden 1.marts. Mit inderlige håb er, at vi får en melding om, at de nationale test ikke længere skal gennemføres - at de nationale test forsvinder. Vi skal i stedet have fokus på eleven, på folkeskolens formål og på vores fag.

Det er vigtigt i overvejelserne omkring at udvikle nye testsystemer at bemærke, at lærerne allerede har adgang til forskellige testsystemer på skolerne, som fungerer rigtig godt. Det er helt afgørende for lærernes arbejde, at testresultaterne kan bruges pædagogisk og på enkeltelevsniveau, for det har lærerne har brug for - et præcist fagligt kendskab til den enkelte elev i klassen.

I forhold til det politiske ønske om test som et styringsredskab, så må min opfordring være, i lighed med Danmarks Lærerforenings anbefaling og som det ses i for eksempel Finland, at gennemføre stikprøvetest på for eksempel 10% af skolerne. For vi har i høj grad brug for at modarbejde teaching to the test-undervisningen, som vi ser mange steder.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Per Lönn-Christensen | 13. februar 2020 KL. 01:07

ra VIVEs rapport ”Evalueringen af de nationale test - Tværgående evalueringsrapport” udgivet den 6. februar 2020, hvor VIVE har gennemført en omfattende undersøgelse af de nationale test i folkeskolen. Undersøgelsen består af en række specifikke analyser, som er resulteret i fem delrapporter, hvor resultaterne sammenfattes i den tværgående evalueringsrapport (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2020).


Resultater:

Målinger er usikre på elevniveau men kan forbedres

- det er generelt tilfældet med andre tilsvarende test

- der er måder at forbedre målesikkerheden på ved at øge antallet af svære opgaver og at undersøge muligheden for at samle de såkaldte profilområder inden for hvert enkelt fag (dog kun set i dansk 8. klasse (Bundsgaard & Kreiner, 2019)).


Testen er en god indikator for elevernes faglige niveau

- resultater i de nationale test har sammenhæng med deres standpunktskarakterer og 9. klasses-prøver.

- de nationale test er en god indikator for elevernes faglige niveau, når man måler på aggregeret niveau

- elevernes faglige resultater i de små klasser hænger ved i de større klasser

- testene skal kun dække dele af et fag og ikke hele faget, ligesom det er tilfældet for andre test og prøver.

- lærerne anvender nationale test i dansk (læsning) og matematik.

- nationale test indgår i skole-hjem-samarbejdet.


Nationale test som pædagogisk redskab og styringsredskab

- nogle lærer er skeptiske over for nationale test som et pædagogisk redskab

- kommunale forvaltninger – og i en vis grad skoleledere – ser testene som et vigtigt styringsredskab

- testsituationen er udramatisk for eleverne

- dog oplever små elever udfordringer med at koncentrere sig

- der er forskel på læreres/lederes kompetencer til at omsætte resultaterne af nationale test

- der er begrænset systematik i den enkelte lærers brug af testene som pædagogisk redskab

- testene udgør en lille del af skolernes evalueringspraksis

- skolelederne har fokus på elevers og klassers resultater og progression over tid

- kommunerne anvender de nationale test som et tillidsbaseret styringsredskab i dialogen mellem skoleforvaltning og skoler.

- systematiske procedurer understøtter den styringsmæssige anvendelse af nationale test i kommunerne

- nationalt anvendes de nationale test administrativt

- politisk anvendes de indirekte via følgeforskningen.

- nationale test er værdifulde i forskning.


Evalueringen af de nationale test består af komplekse analyser med flere interessante resultater (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2020).