'uanset hvad man i forhandlingerne kommer frem til, og uanset hvor den enkelte lærer måtte vælge at lægge sin forberedelse, er det vigtigste, at vi alle begynder at registrere vores arbejdstid – og måske er det ikke nok at registrere, hvornår og hvor lang tid vi arbejder, men også med hvad.'

Til generalforsamlingen d. 3.10.15 fremsatte Gasværkvejen en resolution om, at KLF skal arbejde for, at lærerne i Københavns Kommune skal have mulighed for at lægge fem timers individuel forberedelse hjemme om ugen.

Debatten var heftig, og der var mange gode argumenter både for og imod. Selvom jeg var en af dem, der stemte for resolutionen, hæftede jeg  mig ved mange af de gode argumenter, der var imod forslaget – for det er lige præcis med disse argumenter i baghovedet, at KLF skal gå ind i forhandlingerne om en arbejdstidsaftale i Københavns Kommune. Bemærk, at jeg her skriver ”arbejdstidsaftale”, for selvfølgelig skal KLF arbejde for, at vi i Københavns Kommune får en aftale og ikke et forståelsespapir.

Jeg er helt enig i, at muligheden for at lægge fem timers individuel forberedelse om ugen et andet sted end på skolen på ingen måde løser det altoverskyggende dilemma: At vi har alt for mange opgaver. Det er en kamp, der uden tøven skal kæmpes. Til gengæld mener jeg, at forslaget - hvis det bliver en realitet - kan gøre hverdagen lidt lettere for de lærere, som har svært ved at få deres liv og arbejdsliv til at hænge sammen med den nuværende tilstedeværelsespligt. Måske vil det endda kunne hjælpe mange af de lærere, som lige nu går og overvejer at gå på deltid, fordi det af diverse logistiske årsager ikke er muligt at afholde 40-42 timers arbejdsuger på skolen. Med 5 timer man selv bestemmer, hvor skal afholdes, kan en del af de lærere måske forblive på fuld tid og ikke af egen lomme skulle betale for at få hverdagen til at hænge sammen.

KLF skal selvfølgelig også arbejde for, at de fem timer bliver øremærket individuelt arbejde, som læreren selv bestemmer indholdet af. Selvfølgelig skal vi ikke igen kunne kontaktes af forældre søndag eftermiddag, men vi vil kunne bruge tid på at rette de sidste tyske stile onsdag aften eller læse romanen til danskundervisningen færdig en lørdag formiddag – hvis det er det, vi vil. For man skal altid kunne vælge at lægge al sin arbejdstid på skolen.

Men uanset hvad man i forhandlingerne kommer frem til, og uanset hvor den enkelte lærer måtte vælge at lægge sin forberedelse, er det vigtigste, at vi alle begynder at registrere vores arbejdstid – og måske er det ikke nok at registrere, hvornår og hvor lang tid vi arbejder, men også med hvad. Et af de vigtigste argumenter imod resolutionen var,  at vi ikke må gøre vores arbejde usynligt igen. Og det ER vigtigt, at vores arbejde er synligt, og derfor skal vi overveje, om vi også skal have mulighed for at dokumentere, hvilken opgave vi arbejder med og ikke kun hvor længe. – og så er det efter min overbevisning mindre vigtigt, hvor vi fysisk løser opgaven. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.