Budget 18: Nye skoler, flere hænder og styrket drift

Ønskerne er mange, når forhandlingerne om næste års budget for Københavns Kommune starter i dag. Allerede i går aftes tog partierne forskud på de kommende ugers forhandlinger, da budgettalerne blev præsenteret i Københavns Borgerrepræsentation. KLFnet.dk har spurgt en række partier om, hvad de vil på skoleområdet med kommunes næste budget.

Nyhed | Af: jan Klint Poulsen 01. september 2017

Københavns Kommunes budget tælles i milliarder. Mange milliarder. I 2017 er det samlede budget omkring 50 milliarder kroner. Størstedelen af pengene er mere eller mindre øremærkede til planlagte udgifter. De sidste midler er oftest dem, som partierne kappes om at fordele. Omkring 800 millioner kroner kan bruges til nye initiativer eller til styrkelse af allerede igangværende tiltag.

KLFnet.dk har talt med flere partier på Københavns Rådhus og spurgt dem, hvilke ting der står på deres prioriteringsliste i de kommende forhandlinger.

Enhedslisten: Bedre tid til forberedelse

Øverst på Gorm Anker Gunnarsens (EL) ønskeliste for lærerne i de kommende budgetforhandlinger står mere tid til forberedelse. En københavnerlærer har i gennemsnit 12 minutter til at forberede og evaluere hver undervisningslektion, og det er ikke meget tid, hvis kvaliteten skal sikres, mener han. 

”Når undervisningen er mangelfuldt forberedt, ender det ofte med ren overhøring eller udfyldningsopgaver, og det kan vi ikke byde eleverne i folkeskolen. De har ret til en ordentlig kvalitet i undervisningen, og derfor ønsker vi at sikre mere forberedelsestid til lærerne i København,” fortæller Gorm Anker Gunnarsen.

Konkret vil Enhedslisten hæve den gennemsnitlige forberedelsestid fra 12 til 15 minutter. De ekstra tre minutter betyder sammenlagt, at lærerne får omkring én time og 15 minutter mere om ugen til forberedelse. Forslaget vil ifølge Gorm Anker Gunnarsen betyde, at der skal findes 77 millioner kr. i budgettet.

”Det er en investering i børnene, og der er vel ikke noget, som er meget vigtigere end dem,” siger Gorm Anker Gunnarsen, som dog også peger på en anden løsning:

”Der er også den mulighed, at man forkorter skoledagene med to til tre lektioner per uge. Så kan skolerne med den nuværende økonomi sikre lærerne 15 minutter til forberedelse og efterbehandling af hver undervisningslektion.”

Socialdemokraterne: Ekstra lærerkræfter til skolerne

Hos Socialdemokraterne er man særligt optagede af de tomme stole i udskolingsklasserne i den københavnske folkeskole. Partiet går derfor til budgetforhandlingerne med et ønske om ekstra resurser til udskolingen. 

”Vi har i årevis kunne konstatere, at eleverne i folkeskolen siver fra de ældste klasser. Derfor er der behov for en massiv indsats, hvis vi skal vende den udvikling,” fortæller Jonas Bjørn Jensen (S).

Socialdemokratiet vil i budgetforhandlingerne forsøge at skaffe penge til ekstra lærerkræfter for at styrke udskolingen. Konkret ønsker Jonas Bjørn Jensen, at skolerne får én ekstra lærer pr. skole. Derudover mener han, at der skal udvikles bedre ungemiljøer med specifikke udskolingslinjer og bedre valgfag, der appellerer til de unge.

”Hvis man ser på privatskolerne, som modtager en del af de elever, der forlader folkeskolen, så er de gode til at skabe attraktive ungdomsmiljøer, som tiltrækker de ældste elever. Det skal vi lære af og gøre bedre,” mener Jonas Bjørn Jensen. Han håber, at de andre partier vil være med til at styrke folkeskolen i toppen.

Ifølge Jonas Bjørn Jensen forlader omkring 10% af eleverne folkeskolen, når de kommer i udskolingen – en del af dem starter på en af Københavns mange privatskoler. Den udvikling ser han gerne vende snart.

Radikale: Flere hænder og en styrkelse af Ungdomsskolen

Flere hænder i daginstitutionerne og i indskolingen, så det bliver muligt at indføre tolærerordning i større grad. Sådan lyder prioriteringerne hos de Radikale, hvor byrådsmedlem Henrik Nord understreger vigtigheden af en tidlig indsats, som gør en forskel for børnene.

”Vores hovedprioritet er flere hænder i institutionerne og på skolerne, men vi ønsker også at styrke brobygningsforløbene og Ungdomsskolen, så langt flere elever kommer videre på en erhvervsuddannelse,” fortæller Henrik Nord.

Han vil gerne styrke Ungdomsskolen og de aktiviteter, som skolen tilbyder, fordi de ifølge ham fungerer rigtig godt.

”Vi kan se, at der er mange unge, som bruger Ungdomsskolens klassiske tilbud med sprogundervisning, motorlære og så videre. De er også gode til at samle de elever op, som ikke har taget den lige vej fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, og det skal vi styrke fremadrettet, hvis vi vil have flere afsted i uddannelsessystemet.”

De Radikale vil også prioritere penge til anlægsmidler, som skal sikre flere skoler i København.

”Frem mod 2032 viser prognoserne, at København får brug for 50 nye skolespor. Det er en nødvendighed, at vi allerede nu kommer i gang med at få bygget skoler til fremtidens københavnere, og derfor bakker vi op om ønsket om at bygge flere nye skolespor og dagsinstitutioner.”

Venstre: Snuden i sporet

Hos børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) peger skiven i retning af en styrkelse af de indsatser, som allerede er i fuld gang på skoleområdet.

”Vi kommer ikke med en masse nye, fancy projekter. Det vigtigste for os er, at vi styrker de ting, som vi allerede ved fungerer,” fortæller Pia Allerslev, der nævner turboforløb og Københavnerakademiet som eksempler på projekter, der har vist en positiv effekt for eleverne.

”Jeg vil hellere afsætte midler til, at dobbelt så mange drenge og piger kan komme afsted på Københavnerakademiet, end bruge penge på et nyt projekt, som vi ikke kender effekten af. Vi holder snuden i sporet og har fokus på at styrke driften af skolerne. Herunder også den faglige opkvalificering af skolens lærere og pædagoger.”

Ifølge Pia Allerslev har Venstre i flere år kæmpet for at få afsat flere penge til opkøb af byggegrunde, og de bakker derfor op om forslaget til øgede anlægsmidler, så kommunen kan opkøbe byggegrunde til de mange nye institutioner og skoler, der bliver brug for i fremtiden.

Derudover har den verserende bandekonflikt, som primært er centreret omkring indre Nørrebro, skabt et øget pres på skolerne i lokalområdet. Her vil Pia Allerslev gerne være med til at sikre flere midler til skolerne, så de kan styrke skole-hjem-samarbejdet.

”Det handler ikke kun om akutte indsatser, men i høj grad om det lange seje træk, hvor det opsøgende arbejde spiller en stor rolle. Skolerne skal have resurserne til at kunne tage hånd om de familier, hvor den unge enten er involveret i kriminalitet eller i risiko for at blive det.” 

KLFnet.dk følger budgetforhandlingerne i den kommende periode.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.