Det er nu godt tre uger siden, Mette Frederiksen holdt det historiske pressemøde og lukkede Danmark ned. Siden har skolerne lavet nødpasning og nødundervisning. En svær situation, som giver frustrationer – og kreative løsninger.

“Jeg har et blandet indtryk af den seneste tid. Baggrunden for situationen er meget alvorlig, og alligevel bliver det hverdag. Selv om det er historisk, bliver det hverdag. Og resultatet er også, at man bliver kreativ. At vi laver skole på trods, som jeg faktisk synes, er meget vellykket.”

Sådan siger Klaus Møller, der er tillidsrepræsentant på Lykkebo Skole. Skolen i Valby blev for cirka tre uger siden lukket ned – lige som alle andre skoler landet over – for at mindske spredningen af Coronavirus. Siden da har den stået på nødundervisning til alle de elever, der er nu skal holde sig hjemme. Af lærere, som i øvrigt også skal holde sig hjemme. Det skal vi allesammen. 

“De fleste lærere er ved godt mod, selv om de alle siger det samme – at de savner eleverne og kollegerne. Men den her tid får os også til at gøre nogle ting, som vi aldrig har gjort før. Vi plejer for eksempel at have morgensang hver onsdag. Det gør vi nu over Facebook, og både forældre og eleverne synes, det er dejligt. Det betyder også meget for kollegerne, at vi gør noget sammen, så man ikke er alene om det her,” siger Klaus Møller.

Hans kollega på Kildevældsskolen på Østerbro, tillidsrepræsentant Uffe Mikkelsen, oplever også, at den nye situation bliver tacklet så godt som muligt.

“Flere lærere får mod på at gøre ting på andre måder, for eksempel med video-undervisning. Generelt bliver situationen håndteret bedre nu, efter den første uge hvor der var stor usikkerhed – både fra forældre og fra lærere,” siger han.

Svært for børn med særlige behov

For det var ellers “noget af en omvæltning, at vi fra den ene dag til den lande slet ikke skulle se eleverne mere”, som Uffe Mikkelsen beskriver det. Og der er heller ikke nogen, der undervurderer alvoren i situationen.

“Det her er en udfordring, som lærerne aldrig har stået med før. Fjernundervisning er jo nærmest noget, man skal uddannes i, og det er lærerne ikke blevet,” siger Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening (KLF).

“Det vil give frustrationer. Det er tydeligt, at fjernundervisning ikke kan erstatte den almindelige undervisning. En væsentlig del af lærerarbejdet er at kunne få børn til at samarbejde. Det er svært at gøre på afstand. Det her viser, at lærerne er uundværlige. Også fordi nødundervisningen især er svær for børn med særlige behov,” siger formanden.

Undervisningsministeriet er også opmærksom på børn med særlige behov i denne ekstraordinære situation. Derfor kom der den 19. marts en bekendtgørelse, hvori der står, at skolen skal sikre daglig kontakt med elever, som ikke kan forventes at få den nødvendig støtte til undervisning i hjemmet. 

“Den regelmæssige kommunikation til eleverne kan kvalificeres af læreren. Læreren har god indsigt i, hvem det er afgørende at tage kontakt til,” siger Lars Sørensen.

God kontakt opad

Lars Sørensen har den seneste tid været i daglig kontakt med Tobias Stax, den administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

“Vi orienterer løbende hinanden om, hvad de kommende indsatsområder bliver. Hvordan vi kører nødundervisning på en god måde. Et af de nyeste punkter på dagsordenen er, hvordan vi skal håndtere det, når stederne bliver åbnet igen. Hvordan vi til den tid sætter fokus på hygiejne og at mindre grupper bruger faciliteter på skift,” siger KLF-formanden.

Klaus Møller fra Lykkebo Skole har også haft et godt samarbejde med sin ledelse. 

“Vi får hurtigt afdækket behovet for nødpasning, og ledelsen har givet nogle klare linjer for lærerne. Vi skal blandt andet være særligt tilgængelige på telefonen fra 9 til 12 hver dag, og vi sender hver uge en ugeplan om, hvad eleverne skal lave,” siger han.

Men det er naturligvis ikke uden udfordringer at kommunikere på afstand, når man er vant til at være fysisk samlet.

“Når man ikke lige kan tale med ledelsen, er der flere ting, man kan komme i tvivl om. Der har været nogle misforståelser, for eksempel når ledelsen har opfordret til at undervise på en bestemt måde – så har nogle lærere opfattet det som et krav. Men jeg oplever generelt ledelsen som meget large. Og alle – forældre, lærere, ledelse – har jo forståelse for den situation, vi står i,” siger Uffe Mikkelsen fra Kildevældsskolen.

“Vi kan løse det her sammen”

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen oplever, at “man står på tæer alle steder” for at klare situationen bedst muligt. 

“Det er en ny og helt anderledes opgave fra den ene dag til den anden. Og man står jo med et undervisningsansvar,” siger han.

Presset har været stort på digitale platforme som Matematikfessor og Aula. Det vidner om, at lærere og elever har taget de platforme i brug. Børne- og Ungdomsforvaltningen har også sørget for i omegnen af 1000 computere og Ipads til de skoler, der har haft brug for det.

“Det er flot at se, hvordan folk arbejder sammen på tværs. For det er jo en udfordring at skulle holde personale hjemme og samtidig levere kvalificerede tilbud,” siger borgmesteren og fortsætter:

“Det her kan på ingen måde erstatte en skoleklokke, der ringer ind, men vi kan tage nogle gode læringer med fremover. For eksempel ved opretholdelse af god kommunikation, støtte og fællesskab hvis en elev har længere fravær, det kunne være ved sygdom. Lærerne har også været tvunget til at se sine elever på en anden måde, det gør også noget ved det relationelle.”

“Vi kan løse det her sammen. Nu bliver den næste store opgave, hvordan vi skal starte op igen,” siger Jesper Christensen.

Ting vi ikke ellers havde gjort

Der er ingen tvivl om, at noget undervisning går tabt, siger Uffe Mikkelsen fra Kildevældsskolen. Men han mener også, ligesom Jesper Christensen, at der er gode erfaringer at tage med.

“Jeg er natur/teknologi-lærer, og nogle af mine eleverne har for eksempel været ude og studere bænkebiderens levesteder med deres forældre. Det har en nærhed, som de nok ikke kunne have fået i skolen,” siger han.

Klaus Møller fra Lykkebo Skole bakker op:

“Den der direkte kontakt, som man har til eleverne enkeltvis nu. At opsøge nogen direkte og have konkrete forvetninger til hinanden. Det kunne man godt tage med videre til den hverdag, der engang kommer. Jeg har også en flok elever, som selv har bestemt deres skema derhjemme og hvornår, de skal løse opgaverne. Det er de meget begejstrede for,” siger han.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.