Arbejdstilsynet: Det psykiske arbejdsmiljø er ikke i orden

Arbejdstilsynet har udstedt påbud til fem skoler i København på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet mener, at lærerne mangler tid til opgaverne og ro til pauser.

”Egentlig kom det ikke bag på os, at vi fik påbud af Arbejdstilsynet, for kritikken rammer lige ned i de problemer, som vi går og slås med i det daglige”, siger arbejdsmiljørepræsentant (AMR) Dorthe Anthony på Guldberg Skole. Foto: Peter Garde
”Egentlig kom det ikke bag på os, at vi fik påbud af Arbejdstilsynet, for kritikken rammer lige ned i de problemer, som vi går og slås med i det daglige”, siger arbejdsmiljørepræsentant (AMR) Dorthe Anthony på Guldberg Skole. Foto: Peter Garde

Arbejdstilsynet har udstedt en række påbud til fem københavnske skoler i forbindelse med en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen må anses for en stikprøvekontrol, og kritikken kan formodentlig rettes mod alle folkeskolerne. Vi har besøgt Guldberg Skole på Indre Nørrebro, hvor medarbejderne sammen med ledelsen og en konsulent arbejder på at finde kreative løsninger.

”Egentlig kom det ikke bag på os, at vi fik påbud af Arbejdstilsynet, for kritikken rammer lige ned i de problemer, som vi går og slås med i det daglige”, siger arbejdsmiljørepræsentant (AMR) Dorthe Anthony på Guldberg Skole.

Dorthe Anthony fortæller, at kollegerne er voldsomt pressede ikke bare af ét, men af en række arbejdsmiljømæssige problemer, der gør det svært for både erfarne og nyuddannede lærere at få dagligdagen til at hænge sammen.

Arbejdstilsynets temmelig lange rapport med påbud nævner blandt andet, at lærerne ikke kan nå at forberede sig til undervisningen, at nogle har for mange undervisningstimer, at de tidslommer mellem lektionerne, der skulle være pauser, reelt ikke er pauser, fordi der hele tiden foregår forstyrrelser og arbejdsrelateret  kommunikation.

”Tiden bliver ædt op af afbrydelser. Det kan være elever, forældre eller kolleger, der har brug for at snakke om noget, og det kan jo godt være vigtigt nok, men det er under alle omstændigheder tid, der så går fra pauser og forberedelse”, siger Dorthe Anthony. Hun understreger, at lærerne mangler et sted, hvor de kan være i fred og ro. Og helt generelt er der alt for mange opgaver til en ganske lille tidsramme. Der er simpelthen ikke plads til det hele.

Det store arbejdspres på skolens medarbejdere har medført en hel del langtidssygemeldinger. Nogle er ifølge AMR endt med afsked, andre har sagt op og fx besluttet sig for at læse videre, fordi jobbet som lærer ikke just virkede attraktivt.

Handleplan med løsninger

Som følge af Arbejdstilsynets påbud i december skal skolen i samarbejde med en konsulent fra BUF inden 1. maj i år udarbejde en handleplan, der skal rette op på det psykiske arbejdsmiljø. Det arbejde er i fuld gang nu, og Dorthe Anthony mener, at det er muligt at finde nogle løsninger.

”Vi var faktisk alle sammen, ledere såvel som medarbejdere, rigtig kede af situationen, for til daglig prøver vi at få det til at køre bedst muligt og klare de ting, der skal klares. Som AMR må jeg sige, at vi er også nødt til at fortælle opad i systemet, hvordan situationen er. Vi er alle del af et fællesskab, og alle har et ansvar”, fastslår Dorthe Anthony.

LÆS OGSÅ: Giv arbejdsmiljøet positivt indhold

”Vi har et meget positivt samarbejde med ledelsen på skolen. Da vi skulle finde de personer, der skulle interviewes af Arbejdstilsynet, var vi enige om, at det ikke var ledelsen, der skulle udvælge, men at hvert team skulle pege på to personer – det er jo dem der mærker, hvor skoen trykker.”

På Guldberg Skole er de endnu ikke færdige med at lave en handleplan. Sammen med konsulenten fra BUF bliver arbejdsmiljørapporten nærlæst og studeret, og alle teamene arbejder på at finde kreative løsninger, Dorthe Anthony:

”Der er kommet flere gode ideer, som vi slet ikke har tænkt over før. Der er fx et forslag om at lægge vikarbudgettet ind hos teamene. Vi har et loft på 27 timer, og vi bruger omkring tre mio. kroner på vikarer om året. Det er jo vildt mange penge, og det svarer til adskillige lærerstillinger, der kunne besættes. Hvis alle lærere gik to timer ned, ville det lette arbejdspresset. Til gengæld skulle vi så vikardække hinanden inden for teamet. Måske har vi netop de store vikarudgifter, fordi de faste lærere læser flere timer end godt er”.

Dårligt tid til teamsamarbejde

Arbejdsmiljørepræsentanten oplever, at der er en åben snak om de daglige problemer, og hun oplever, at ledelsen gør, hvad den kan for at komme de væreste situationer i møde. Hovedankerne fra lærerne er, at de ikke kan nå, hvad de skal, men den fulde tilstedeværelse er også en stor frustration, fordi den ikke-undervisningsbelagte tid på skolen reelt ikke er effektiv. Nogle lærere bliver meget forstyrret af at forberede sig i et lokale, hvor der er andre, Dorthe:

”På en skole er der forstyrrelser i alle afskygninger. Døre åbner og lukker, der er for koldt eller for varmt. Der er en parfume, som lugter for meget, og nogen synes, at de skal sige noget, når de kommer ind i et lokale. De forhold er så stor en belastning for nogle kolleger, at vi har måttet lave individuelle løsninger med forberedelse hjemme.”

”Nogle kolleger er tilfredse med den faste arbejdstid, men problemet med manglende forberedelse eksisterer jo også for dem. Man skal have en vis portion erfaring og viden i sin rygsæk for at klare at være lærer med for lidt forberedelse. De nyuddannede lærere har det virkelig svært. Vi har sagt farvel til nogle, der nærmest lige var startet. De taber modet og finder på noget andet.”

For de unge lærere er teamsamarbejdet ikke den store hjælp, for det er ifølge arbejdsmiljørepræsentanten en skrøne, at med et godt teamsamarbejde behøver man ikke at forberede sig ret meget individuelt:

”Det er faktisk lige omvendt, for det at arbejde i team kræver mere tid. Derfor må folk beskytte deres egen individuelle forberedelse. Teamarbejdet, der skulle udvides, bliver i virkeligheden det, der indsnævres. Der er dårligt tid til det.”

Velfungerende TRIO

På Guldberg Skole er AMR ikke TR-suppleant, men det betyder ikke, at Dorthe føler sig mindre informeret.

”Vi tre har et tæt samarbejde og mødes hver anden uge, hvor vi snakker det hele igennem. Og hver anden uge har vi TRIO-møde. Her har vi en åben snak og søger i fællesskab at løse de problemer, der opstår. Har en kollega fx været meget presset, forsøger vi at lette opgaverne. Målet er altid at finde den løsning, der har størst effekt. Ledelsen udsteder ikke diktater, men sammen prøver vi at finde frem til det, der vil være bedst for den enkelte medarbejder,” fortæller Dorthe Anthony og understreger:

”Når ledelsen går ind i et åbent samarbejde, så kan vi løse de fleste problemer. Jeg synes, vi har et godt samarbejde. Som TR og AMR sidder vi ikke i TRIOEN og er nervøse for det, vi siger. Vi tænker os naturligvis om, men vi mødes af en holdning, der gør det trygt at være åben. Vi er enige om, at vi alle er del af et fællesskab, og åbenheden er vores fælles mulighed.”

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Lars Sørensen | 04. maj 2016 KL. 12:19

En velskrevet og tankevækkende artikel.

Det er fem almindelige folkeskoler, der fint repræsenterer bredden i København, der har fået påbud i forbindelse med Arbejdstilsynets psykiske arbejdsmiljøindsats på grundskoleområdet. Det er skoler hvor der, som beskrevet i artiklen, er et godt samarbejde, men hvor arbejdsmængden og den manglende prioritering mellem de alt for mange arbejdsopgaver giver et usundt arbejdsmiljø. Københavnske folkeskoler har langt flere påbud procentvis end resten af landet - som vi er orienteret, er fem skoler undersøgt og fem har fået påbud. Jeg ser frem til handleplaner på problemerne og vurdering af hvad der virker, og regner med, at det er noget vi andre kan lære af!