Arbejdstidsloven kommer!

Som følge af folketingsindgrebet i foråret mistede vi som faglig organisation retten til at forhandle aftaler om vores arbejdstid. Fra næste skoleår er det noget så eksotisk som lov 409, der er grundlaget for lærernes arbejdstid. I lov 409 står der bl.a. med en smule fri fortolkning, at når man arbejder, er man tilstede på arbejdspladsen, med mindre andet er aftalt.

I foråret vedtog Borgerrepræsentationen, at forvaltningen skulle indgå drøftelser med KLF om arbejdstid/værnsregler. De drøftelser eller nærmere sonderinger foregår i disse måneder, hvor vi er repræsenteret af formand og sekretariatschef. Med ved bordet er også skoleledernes formand. Der er altså slet ikke tale om egentlige forhandlinger, trods vi er overbeviste om, at god undervisning bedst sikres gennem arbejdsvilkår, herunder en arbejdstidsaftale, der understøtter lærerarbejdet. I København budgetteres der i forhold til folkeskolereformen med, at lærerne skal undervise 70 flere timer pr. år i gennemsnit plus den understøttende undervisning, hvor der ikke følger forberedelse med. Det svarer til, at hver lærer bidrager til finansieringen af reformen med omkring 40.000 kr. på et år. Vi kan konstatere, at vi har chefer på mange niveauer, som går efter fuld tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden. En stor knast er, at det tilsyneladende stort set kun er os selv, der forstår, hvorfor vi ikke bare arbejder som alle andre og er til stede på arbejdspladsen i hele arbejdstiden.  

Når hensigten en top tunet folkeskole, så giver kravet om fuld tilstedeværelse ingen verdens mening. Alene ordet ”tilstedeværelse” er blodfattigt og energiforladt. Der er en lang række arbejdsopgaver som foregår i faglige fællesskaber, hvor det er givet at man aktivt arbejder på skolen. Men at individuel forberedelse /efterbehandling af egen undervisning skal gøres til genstand for tvungen tilstedeværelse på skolen på tidspunkter, hvor der ikke er en eneste elev i miles omkreds giver slet ikke mening, da slet ikke hvis man ønsker maksimal ydelse/kvalitet for lønkronerne!!

Jeg har altid, ligesom mange andre lærere, arbejdet med flydende grænser mellem arbejde og fritid. Forberedt og planlagt undervisningsforløb om aftenen, om søndagen, på feriedage, elevfridage mv. -  styret af inspiration og ideer, der pludselig kommer på ”skæve tidspunkter”. Så bliver der slået søm i, hvilket har begrænset dag-til- dag hjemmearbejdet.  Grundig respons på elevernes skriftlige opgaver er meget, meget vigtig og tager tid. Har altid valgt at tage arbejdet med hjem til mit lille, hyggelige hjemmekontor med direkte udsigt ud i pæretræet.  Jeg er overbevist om, at tabet af muligheden for fleksibel tilrettelæggelse i dele af arbejdet, hvor vi i stedet nok bliver trynet til tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden med en måske uinspirerende og ringe arbejdsplads - bliver fatal!

Det har altid været muligt, at placere de fleste arbejdsopgaver på skolen, også med en A08. Det har nogle kolleger gennem tiden også valgt helt frivilligt, netop fordi de arbejder bedst på den måde.

Nu insisterer et stigende antal lærere på, at alt arbejdet skal matrikelbindes og foregå efter almindelige, gældende regler for ansatte. Vel at mærke med retten til ordentlige arbejdspladser og retten til at adskille arbejde og fritid fuldstændig. Det sker som modtræk - en direkte følge af den mistillidsdagsorden vi længe er blevet mødt med og som kulminerede i foråret.

Det bliver ikke med min gode vilje, at lærerarbejdet kastreres og gøres til genstand for rigide regler om tilstedeværelse, hvor tillid og helt centrale spørgsmål om, hvad der giver mening og kvalitet i undervisningen er fuldstændigt fraværende. Men det kan ende med, at KLF må forfølge sporet med matrikelbundet arbejdstid alene med den hensigt at sikre det enkelte medlem rammer for arbejdet.