Alle skal i mål på Øresundsskolen

Den københavnske specialskole oplever stor interesse for deres arbejde med at udvikle egne mål med undervisningen til elever med stærkt nedsat kognitivt niveau. Næste led i projektet bliver at få alle klasser på skolen med.

Skole | Af: Andreas Brøns Riise 11. november 2018

Aldersmæssigt hører eleverne på Øresundsskolen i København til i folkeskolen, men kognitivt er mange af dem på niveau med førskolebørn. Men man har ikke en jordisk chance for at leve op til de Fælles Mål, der er vedtaget for folkeskolen, når ens mentale alder ikke er fulgt med den fysiske. 

I Fælles Mål er det allerede i starten af børnehaveklassen et krav, at man kan tælle til ti. På Øresundsskolen har flere af eleverne hverken sprog eller helt basal talforståelse.

Derfor er skolen gået sammen med de tre andre specialskoler Fensmarkskolen, Skolen i Ryparken og Strandparkskolen samt Professionshøjskolen UCC om et projekt med målet at lave egne pejlemærker til netop deres børnegruppe.

Torben Fleckner (tv.) er lærer og tillidsrepræsentant på Øresundsskolen. Foto: Jan Klint Poulsen
Torben Fleckner (tv.) er lærer og tillidsrepræsentant på Øresundsskolen. Foto: Jan Klint Poulsen

”Det er dybt kritisabelt, at man laver nogle Fælles Mål, og så glemmer man specialområdet. Det kan man så vælge at blive ved med at råbe op om, eller man kan gøre noget ved det selv. Vi har valgt det sidste”, siger lærer og tillidsrepræsentant på skolen Torben Fleckner. Han tilføjer: 

”Jeg tror på, at den langsigtede kvalitetssikring i specialundervisningen kommer fra, at os, som arbejder med tingene til hverdag, formulerer nogle kriterier, der rækker ud over børnenes alsidige sociale og personlige udvikling”.

Alle i mål

Projektet har fået titlen ’Alle i mål’.  Her har man fundet inspiration i de såkaldte p-scales fra det engelske skolesystem, som er oversat til en række faglige pejlemærker til brug i en dansk specialskolekontekst. 

Målet er at bygge bro til Fælles Mål, i første omgang i matematik og dansk. I matematik kan et mål for eksempel være at arbejde med et specifikt antal. I dansk kan et mål være, at eleven tager initiativ til interaktion.

”Vi synes, det er vigtigt at lave et redskab, der taler ind i folkeskolen, fordi vi eren folkeskole. Det er der mange, der glemmer, men det er vi altså - også selv om børnene ikke går til prøver”, fortæller skolens leder Susanne Bardrum.

Skoleleder på Øresundsskolen, Susanne Bardrum. Foto: Jan Klint Poulsen
Skoleleder på Øresundsskolen, Susanne Bardrum. Foto: Jan Klint Poulsen

Målet er ikke nødvendigvis, at børnene skal komme ud med et eksamensbevis, selv om skolelederen gerne ser, at specialskoler bliver enige om, hvad de skal sendes videre i uddannelsessystemet med. 

”De skal have noget med, der fortæller noget om, hvad de kan. Vi kan ikke være bekendt at sende folk videre ud i verden fra folkeskolen med mange forskellige udformninger til et afgangsbevis, diplom, en kompetenceblomst, eller hvad man nu ellers finder på på specialskoler”, siger hun. 

Specialskolerne sender eleverne videre til samme tilbud om særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU). Det kræver, at man får et fælles sprog for at snakke om elevernes faglige kunnen, mener lærer på skolen Maria Rasmussen.

”Der vil helt sikkert være lokale forskelle på, hvordan man skalerer Fælles Mål for 8. klasse ned til elever med et kognitivt niveau på 3-4 år, men som udgangspunkt har vi nu nogle fælles pejlemærker”, siger hun.

Alle faggrupper skal med

Projektet har tiltrukket sig stor interesse fra hele landet. Øresundsskolen deler gerne ud af erfaringerne og vil gerne bidrage til, at det fælles sprog om en særlig elevgruppe bredes endnu ud. Men projektet er stadig under udvikling på de fire specialskoler.

I første omgang er man startet med mål for dansk og matematik. Inden man går videre til de andre fag, vil man starte med at få det udbredt til de andre faggrupper, der findes blandt de voksne på skolen.

”Helhedssynet er og bliver det centrale på det vidtgående specialundervisningsområde. Det er vigtigt, at vi lærere, pædagoger, tale-høre-lærere, ergoterapeuter og fysioterapeuter får brugbare pejlemærker, så vi kan få et fælles sprog til at snakke om, hvad vi ser”, siger Torben Fleckner, som tilføjer:

”Det forudsætter en stærk lærerfaglighed at kunne se de små fremskridt og få dem dokumenteret systematisk - men samtidig på en måde, der passer til vores børn. En stærk lærerfaglighed er det vigtigste udgangspunkt, når man skal samarbejde med andre faggrupper”.

Også forældrene på de fire skoler arbejdes der nu på at inddrage yderligere i projektet.

”Tilbagemeldingen er, at de især ser det som et godt dialogredskab i forbindelse med skolehjem-samtalerne. De varer her på skolen gerne en time, hvor vi kommer rundt om hele barnet. De synes, det er rigtig interessant nu at have et sprog at snakke om børnenes faglige kompetencer ud fra”, siger Susanne Bardrum. Torben Fleckner tilføjer:

”Vores forældre er ligesom alle andre forældre interesseret i at deres børn er omgivet af dygtige fagprofessionelle. Det viser man, at man er, ved at man kan forklare, hvorfor der bliver gjort, som der bliver gjort. Det bliver meget nemmere, når man har nogle pejlemærker”.

Det overordnede mål er livsduelighed

Når man sætter pejlemærker op for elevernes faglige progression, så handler det overordnet om at gøre dem til så livsduelige mennesker som muligt på et meget konkret niveau.

Når man arbejder med antal i matematik, så er det for, at eleven i sidste ende forhåbentlig selv kan gå ned i supermarkedet og købe x antal æbler. Det betyder ikke, at man ikke på specialområdet bør være ambitiøse på elevernes vegne, understreger Torben Fleckner.

”Men det ville være meningsløst at arbejde med andengradsligninger for vores elever, selv om det står i Fælles Mål. Det er derimod meningsfuldt at kunne købe ind selv”, siger han.

Maria Rasmussen. Foto: Niels Andersen
Maria Rasmussen. Foto: Niels Andersen

Selv om der er en naturlig progression i den måde, målene er opbygget på, er det heller ikke et succeskriterie i sig selv, at eleverne skal flytte sig, supplerer Maria Rasmussen:

”Der er mange, der aldrig vil få selvstændige kompetencer, lige meget hvor mange mål vi sætter, og hvor hårdt vi arbejder for at nå dem. De vil altid være afhængige af et kæmpe stillads omkring sig. Men med et redskab, som det vi nu har fået, bliver man også skarpere på, hvad man i bredden kan tilbyde af viden om verden og gøre dem sikre i det”. 

Er vokset nedefra

Opmærksomheden omkring projektet er stadig voksende. Der går ikke en uge, hvor der ikke er besøg udefra. Det tilskriver Susanne Bardrum, at projektet er vokset nedefra. 

”Vi har lånt lidt fra det engelske skolesystems p-scales, men vi har i sidste ende formuleret nogle mål ud fra observationer af vores egene børn, fordi det faglige personale har efterspurgt det”, siger hun og tilføjer:

”Der findes konsulenter, man kan købe ind, der gør noget af det samme, men for det første koster det penge, for det andet kommer de udefra med nogle mål, mens vores er formuleret på baggrund af egne observationer af vores elevgruppe”. 

Derfor er det heller ikke sikkert, andre skoler og andre kommuner skal bruge nøjagtigt de mål, de fire københavnske specialskoler er nået frem til, hvis de skal finde inspiration i projektet.

”I første omgang tænker vi mest i at få det endnu mere ud at gå på vores egen skole. Alle klasser skal med, og der skal implementeres i bund på alle fire skoler. Men interessen udefra er med til at kvalificere arbejdet. Det er vi kun stolte af, og vi kan kun opfordre hele det vidtgående specialundervisningsområde til at arbejde med en brobygning til Fælles Mål, der passer til børnegruppen”.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Torben Fleckner | 28. november 2018 KL. 08:45

Kategori 4 skolerne har igennem en årrække været udsat for besparelser, ligesom skolerne ikke fik tildelt en eneste krone af de såkaldte udskolingsmidler. En presset økonomi er den største trussel mod videreudviklingen af projekt Alle I Mål. Et projekt, som mange indenfor specialundervisningen efterspørger. Derfor dette budskab: Lad os tale kvalitet, lad os udvikle specialundervisningen og spar os for besparelser!