Åbent brev til de københavnske politikere i Børne- og Ungdomsudvalget

"Mit ønske for 2021 er, at I, de københavnske kommunalpolitikere, vil samarbejde tæt med os lærere om at gøre den københavnske folkeskole endnu bedre. Udgangspunktet for samarbejdet kan for eksempel være visionen om at gøre den lokale folkeskole til førstevalget."

Debat | Af: Torben Fleckner 04. januar 2021

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Torben Fleckner, lærer og TR-suppleant ved Øresundsskolen

Kære politikere.

Arbejdet i den københavnske folkeskole er både spændende, udviklende og meningsfuldt. Jeg ved det, for jeg har arbejdet mange steder, siden jeg i 1992 blev uddannet fra Blågård Seminarium. Det betyder dog ikke, at alt er perfekt her i København. Meget kan gøres bedre.

Jobbet i folkeskolen adskiller sig fra mange af de andre jobs, jeg ellers har haft. Lærerarbejdet er nemlig at stor vigtighed for alle i København. Også for dem, der har valgt et privat skoletilbud til deres børn, dem der ikke har børn i skolealderen eller dem som slet ikke har børn. Folkeskolen er en del af en fælles fortælling, hvilket gør skolen til andet og mere end bare et arbejde. Folkeskolen skaber historie og sammenhængskraft.  

Mit ønske for 2021 er, at I, de københavnske kommunalpolitikere, vil samarbejde tæt med os lærere om at gøre den københavnske folkeskole endnu bedre. Udgangspunktet for samarbejdet kan for eksempel være visionen om at gøre den lokale folkeskole til førstevalget.

I Danmark, og dermed også i København, handler politik heldigvis mest om indhold. Men alliancer og timing er også af stor vigtighed. Lige nu virker det, som jeg ser det, til at være det helt rigtige tidspunkt. Der er indgået en arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og vores faglige organisation (DLF), og der er iværksat såkaldte frihedsforsøg for folkeskolen i to kommuner. Der er en øget erkendelse af, at vi lærere, vores viden og erfaring, skal bringes i spil, hvis folkeskolen skal udvikles og gøres bedre.

Borgmesteren i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, har udtalt: ”Jeg mener, at en af de store fejl i skolepolitikken har været, at politikere har ment, at de bare skulle sætte sig ind i et mødelokale og diktere, hvordan man skulle drive skolen lokalt. Sådan skal det ikke være i Holbæk Kommune.” (Folkeskolen 7. oktober 2020).

Hvis vi her i København vælger at tage udgangspunkt i – lad os kalde det ånden fra Holbæk – har jeg en række emner. Emner, som, efter min mening, bør være genstand for diskussion, samarbejde og handling i 2021. Der er ikke tale om en fuldstændig eller prioriteret liste:

  • Trivsel: Der er brug for, at der fokuseres på, hvordan flere elever trives i skolen. Alt for mange elever, især drenge, trives ikke godt nok. Skal vi ikke arbejde sammen om at gøre noget ved det?
  • Antal elever i klasserne: Vi bør se på, om der eksisterer en sammenhæng mellem klassestørrelse og trivsel. Mon ikke færre elever i klasserne vil give mig og mine kollegaer mere tid til den enkelte elev?
  • Nødvendige kompetencer: Der er brug for, at der tiltrækkes flere uddannede lærere til den københavnske folkeskole. Skal vi sammen finde løsninger, så der kan tiltrækkes flere uddannede lærere? Skal vi, for at styrke inkluderende indsatser, desuden gøre en særlig indsats for at tiltrække flere lærere med specialpædagogisk viden?
  • Skoledagens længde: Det er nødvendigt at se på om skoledagens længde går ud over nogle elevers trivsel. Undervisningsministeren, som tidligere har stået stejlt på at bevare skoledagens længde, er ved at bløde op. Til Zetland udtalte hun 4. august 2020: ”Jeg er en af dem, der har stået meget hårdt på, at man skal beholde de længere skoledage. Men jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til at æde noget af det – for at sige det lige ud.” Skal vi lade os inspirere af ministerens erkendelse?
  • Fra styring efter mål til styring efter indhold: Den 22. december bragte avisen Politiken et tankevækkende debatindlæg fra en lærer, Anders Thorsen. Anders Thorsen beskrev ganske klart og kort, hvordan han simpelthen var holdt op med at opstille mål. Ingen efterspurgte dem eller savnede dem. Hvorfor bruge tid på noget ingen – eller i hvert fald meget få – bruger eller savner? Det tager tid fra andre opgaver. Anders Thorsen er gået fra at styre efter mål til at tilrettelægge undervisningen efter indhold. Mon vi kan lade os inspirere af det?
  • Elevplaner, studievalgsportfolie og uddannelsesparathedsvurdering: En rådgivningsgruppe anbefaler, at disse afskaffes helt eller i den nuværende form (se Folkeskolen 25. juni 2020). Mon vi kan lade os inspirere af det?
  • Overenskomstmæssige vilkår for alle lærere. Det er efter 6 år endnu ikke lykkedes for Lærernes Centralorganisation, og dermed DLF, at indgå overenskomst med Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest. Københavns kommune bør, også på skole og STU-området, medvirke til, at opgaver varetages af overenskomstdækkede firmaer og organisationer. Kan vi samarbejde om det?

Må 2021 blive et godt år for den københavnske folkeskole, hvor vi arbejder tættere sammen om at gøre en god skole endnu bedre. Lad os komme i gang!

Godt nytår!

Torben Fleckner

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Torben Fleckner | 09. januar 2021 KL. 15:13

Mange tak til Henrik og Peter. Hvor ville det være dejligt, hvis vi kan få en indholdsrig debat om den københavnske folkeskole. Det er der brug for. Det er valgår, så hvis ikke nu - hvornår så? Fortsat god debat og tak for de indlæg som allerede er kommet

Henrik Svendsen | 09. januar 2021 KL. 14:59

Af Henrik Svendsen, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, Dansk Folkeparti.

Ja, stærkt indlæg. Langt hen ad vejen deler jeg dine synspunkter, og synspunkterne har i årevis groet i min baghave og været min agenda og mine politiske pejlemærker med sigte på at gøre den københavnske folkeskole til ”det naturlige førstevalg”.

Et par korte bemærkninger:

Den lange skoledag er et anliggende for Folketinget. Spøjst er det, at Pernille R (A) pludselig har set lyset. Pernille og forligskredsen har siddet på hænderne siden Lov 409 i 2014.

Ja, vi har fået et arbejdstidsaftale A20 (og nu en lokalaftale i København) som i min optik kun er hensigtserklæringer. Afstemningsresultatet (A20) i København taler sit eget sprog.

Havde fornøjelsen af at have en personlig samtale med Anders Bondo ved et KL-topmøde i 2014(15), hvor jeg roste hans heroiske kamp for at undgå lov 409. Efter A20, der blev udråbt som en sejr af AB, mente jeg, at AB burde finde en anden beskæftigelse, tja…

Privatskolerne bør tage et socialt ansvar (lader det stå alene, men kalder bestemt på yderligere kommentarer).

Jeg er ikke tilhænger af, at vi har for stort et fokus minimumsnormeringer i folkeskolen. Det fylder for nuværende meget på den politiske scene (pasningstilbud 1:3 og 1:6).

Vi skal i høj grad have bedre normeringer/flere varme hænder i folkeskolen, men lad os kigge på lokale løsninger. Som lærer kan du opleve høj trivsel og et fremragende læringsmiljø i en klasse med 28 elever, men lærere kan også opleve meget tidskrævende udfordringer i en klasse med 14 elever. Nuvel, minimumsnormeringer kan være et styringsværktøj…og lad os kigge på erfaringer med fjernundervisning...

God weekend

Henrik

Peter Nielsen | 07. januar 2021 KL. 18:00

Stærkt indlæg, som jeg er ganske sikker på der er opbakning til fra samtlige lærere i København. Mon de københavnske politikere har modet til at handle sammen med og i dialog med de relevante parter?