Del:

9. april på den tyske skole

På Sankt Petri Skole markerer de hvert forår Danmarks besættelse med et emnearbejde om besættelsen og Anden Verdenskrig. Som den eneste tyske skole i de besatte lande blev den ikke lukket efter krigen. Skolens lærere blev optaget i KLF sidste år.

Nyhed | Af: Peter Garde 08. april 2015
Sankt Petri Skole er oprettet i anden halvdel af 1500 tallet. Foto: Peter Garde
Sankt Petri Skole er oprettet i anden halvdel af 1500 tallet. Foto: Peter Garde

75-året for Danmarks besættelse bliver markeret landet over 9. april. På Sankt Petri Skole, den tyske skole i Larslejsstræde, er det en årligt tilbagevendende begivenhed, at 9. klasse har et emnearbejde om Anden Verdenskrig med udgangspunkt i besættelsen. Og i øvrigt indgår Anden Verdenskrig gennem hele skoleforløbet som et emne, alle klassetrin beskæftiger sig med.

Netop i disse dage forbereder Karla Harms med tysk læreruddannelse og Søren Krarup med dansk fra Zahles det kommende emnearbejde med deres to 9. klasser. Der indgår hvert år nogle udvalgte konkrete begivenheder som blandt andet 9. april, bombardementet af Shell-huset, modstandskampen og flygtninge over Sundet. Desuden ser de filmen Hvidstengruppen med deres elever, besøger det Jødiske Museum og så udvælger de nogle tekster at arbejde med.

”Vi snakker om, hvad der skete i dagene omkring besættelsen og i årene efter. Vi prøver at give et overblik over den politiske situation,” fortæller Søren Krarup, der har dansk, historie og samfundsfag på skolen.

”Vi tager som regel udgangspunkt i flyvebladet, der blev kastet ned og kongens radiomeddelelse, hvor han maner til besindighed. Dem sammenholder vi med Christmas Møllers tale fra London, og de senere år har vi også taget Anders Fogh Rasmussens tale for en halv snes år siden med, hvor han gjorde op med samarbejdspolitikken. Der er meget at snakke om.”

Skyldfølelsen sidder et sted

På spørgsmålet om 9. april og Anden Verdenskrig stadig berører følelsesmæssigt, eller om det i dag er emner af overvejende historisk interesse, bekræfter Karla Harms den emotionelle betydning.

”For mig som tysk er det et mærkeligt forhold, for jeg føler mig egentlig lidt skyldig, når vi snakker om det, selv om jeg ikke er det. Det er jo klart, det er så mange år siden, men alligevel mærker jeg en tone af skyld,” siger Karla og fortsætter:

”Når jeg taler med eleverne om, hvordan de føler det, så siger de, at sådan har de det ikke – eller måske bare ganske lidt, men ikke som jeg har det. Jeg tror, at det er udbredt for mine jævnaldrende, at vi bærer på en skyldfølelse.”

”Vi har jo forældre eller bedsteforældre, der har haft en rolle under krigen. Mange af os har tjekket vores egen familie for, hvad de lavede dengang. Jeg føler ikke, at jeg eller min familie har noget i klemme, men alligevel, som tysker sidder der noget inde i én.”

 Karla fortæller, at hendes elever ikke mener, at hun eller de skal bære på den byrde, men de er til gengæld meget indstillede på, at de som tyske har et ansvar for at tale åbent om tiden og hvad der skete, så vi lærer af det.

Faktisk oplever folk, der besøger Sankt Petri Skole, at man beskæftiger sig meget med Anden Verdenskrig på alle klassetrin. Karla nævner, at hun fx læser ’Hitlers Kanariefugl’ af Vilhelm Topsøe i 6. klasse, som eleverne er meget optagede af. Og da en kollega fra Schweiz var på skolen i et par måneder, var hun overrasket over, så meget fortiden fyldte på skolen i København. Sådan var det ikke i hendes hjemland. 

Søren Krarup (tv) og Karla Harms (th). Foto: Peter Garde.
Søren Krarup (tv) og Karla Harms (th). Foto: Peter Garde.

Eneste tyske skole der overlever

Under besættelsen var elevtallet i Sankt Petri Skole lavt, og der var mange konflikter mellem bestyrelsen og den systemloyale tyske skoleleder. Bestyrelsen havde et tæt samarbejde med den kongelige danske protektor, en tilsynsrepræsentant for kongehuset, og den foretrak et tæt samarbejde med den danske stat frem for den tyske.

Bestyrelsesmedlemmerne blev truet med, at de risikerede at miste deres tyske statsborgerskab, hvis ikke de adlød ordrer fra Tyskland, men det afstod de fra. Efter krigen blev skolelederen sendt i fangelejr og derefter til Tyskland, mens skolen som den eneste tyske i de besatte lande fik lov at fortsætte, fordi den havde udvist loyalitet over for Danmark.

Under besættelsen var tyskerne gået i gang med at bygge en ny stor skole, der skulle være rent tysk og afløse Sankt Petri, der lå noget klemt i den indre by. Den plan blev som bekendt ikke til noget, jo, bygningen blev opført ude på Emdrupvej, men den kom i stedet til at huse Statsseminariet på Emdrupborg og den senere Lærerhøjskole / DPU.

I tiden efter krigen og op gennem de følgende årtier var Sankt Petri ikke noget tilløbsstykke, men elevtallet var ret stabilt, indtil en ny bølge, der tog sit afsæt i 1990erne, for alvor gav skolen vind i sejlene. Siden 2000 er elevtallet fordoblet.

Faglighed og et ekstra sprog

I dag er Sankt Petri blevet en eftertragtet skole, der modtager mange elever fra hjem, der ellers ikke har relationer til tysk sprog eller kultur. Karla og Søren mener, at det store fokus, der er kommet på høj faglighed og privatskolers ry for at opfylde den, har sendt ansøgertallet i vejret - og i øvrigt ligger den tyske skole helt i top i elevernes prøveresultater.

Fra 0.-4. klasse er skolen nu tresporet, fra 5.-9. klasse tosporet og stigningen i elevtallet ser ud til at fortsætte. For fem år siden oprettede skolen en gymnasieafdeling, der i dag har 30 elever. En studentereksamen herfra giver adgang til tyske universiteter, og som lærerne siger, er det en ekstra gevinst, at eleverne bliver virkelig dygtige til et stort sprog.

Lærerne underviser på deres modersmål. Det vil sige, at Søren har sine historie- og samfundsfagstimer på dansk, mens fx regning, matematik og praktisk fysik foregår på tysk. Otte lærere er udsendt i tre eller seks år og finansieret fra Tyskland som repræsentanter for det tyske uddannelsessystem.

Fedt at leve i to kulturer

”Noget af det fedeste ved at være lærer her er, at jeg hele tiden går med to sprog og to kulturer. Det er et stort bidrag. Der kommer også meget godt ud af, at to undervisningssystemer mødes. Det kulturelle møde er ikke svært, og det indebærer ikke uoverstigelige problemer,” siger Søren Krarup.

Aktuelt har et udvalg på skolen diskuteret folkeskolereformen og hvilke elementer af den, som det kunne være interessant at indføre på Sankt Petri.

”Vi har lige præsenteret vores Sankt Petriagtige skolereform for forældrene, der blandt andet omfatter lektiecafé, en indsats med krop-og-bevægelse og flere undervisningstimer i blandt andet historie,” fortæller Karla.

”Vi er en ’Begegnungsschule’, altså en skole hvor man mødes, og begge kulturer er ligeværdige. Når vi snakker sammen, taler jeg tysk, og Søren svarer på dansk, for så kan man helt præcis udtrykke det, man gerne vil. Det fungerer godt,” siger Karla og vover et bud på en kulturforskel, der mærkes i dagligdagen:

”Jeg tror, tyskere er mere direkte og siger lige ud, hvad de mener, mens danskere er mere tilbageholdende med kritik” – et synspunkt som Søren ikke er uenig i. ”Måske er tyskere mere formelle i deres omgangstone, men man kan jo sagtens sige sin mening klart og samtidig overholde korrekt god tone.”

Tilfredse med deres arbejdstidsaftale

Lærerne på Sankt Petri blev medlemmer af Københavns Lærerforening fra januar 2014, da lærere på private gymnasiers grundskoler i København blev flyttet fra Frederiksberg Lærerforening til KLF. Der er 45 lærere på skolen, heraf cirka 60 procent tyske og 40 procent danske.

En gang om måneden mødes tillidsrepræsentanterne fra de seks private gymnasiers grundskoler med KLF-næstformand Lars Sørensen og konsulent Helle Munch Nielsen.

”Vi er jævnligt i kontakt med hinanden og snakker løn, arbejdstid og andre emner, og det samarbejde er vi glade for,” siger Karla Harms, der er lærernes tillidsrepræsentant.

Karla har sammen med sin bestyrelse og ledelse på Sankt Petri og KLF indgået en arbejdstidsaftale, som de er glade for. Den imødekommer deres ønske om et maximalt timetal på 26, én tilstedeværelsesdag om ugen og 400 timers forberedelse ligesom tidligere.

”Vi regner ud helt præcist, hvor mange timer der gives til en opgave, så alle kan se, hvor meget de skal arbejde. Det er vi meget tilfredse med. Til gengæld for det maximale timetal har vi indvilget i, at vi ikke får betalt nattetimer på klasserejser, så her sparer skolen lidt penge,” forklarer Karla Harms og understreger, at arbejdstidsaftalen er indgået efter en fri forhandling, og den kan naturligvis ændres, men alle parter tilkendegiver, at de er glade for den.

FAKTA:

Sankt Petri Skole er oprettet i anden halvdel af 1500 tallet og nærmer sig 450 år. Over for skolen ligger den tyske kirke af samme navn, hvis store kirkeplads benyttes som udeareal for skolens elever. Indbydende og oplysende hjemmeside: sanktpetriskole.dk

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.