12 i empati, hvorfor ikke?

En god kollega sagde for noget tid siden til mig: ”Vi siger ofte, at børnene ikke skoleklar, måske skulle vi hellere se på, om skolen egentlig er børneparat?”

Synspunkt | Af: Thomas Roy Larsen 27. december 2017

Kort inden jul havde jeg en snak med to af mine elever. De to drenge var pressede over deres – ifølge dem selv – mindre gode karakterer. De havde sammen med resten af deres 9. klasse lige været igennem møllen med uddannelsesparathedsvurdering og fået de karakterer, som de skal bruge til at søge en ungdomsuddannelse. Deres karakterblad bestod hovedsageligt af karaktererne 02 og 4. Det vil sige, at de har gjort det, de skulle og klaret deres fag. Problemet er bare, at den generelle holdning i klassen er, at 7 er en dårlig karakter!

Selvom jeg gør meget ud af at forklare, hvorfor en given elev har fået en bestemt karakter, så er det ofte ikke nok. Desværre er eneste mulighed for at bedømme de unge nogle snævre boglige kriterier. Svarer de rigtigt/forkert? Deltager de aktivt i timerne – dvs. siger noget og bidrager i gruppearbejde. 

Hvor kommer elevernes besættelse af karakterer fra? Vi lærere må nok tage en del af det på os, jeg tager i hvert fald tit mig selv i at sige, ”det skal I bruge til afgangsprøven,” og ”det har indflydelse på jeres karakterer”.

Hvor er mulighederne for de stille, de generte og de usikre? Dem, der ikke konstant sidder med lappen i vejret og bidrager. De, der har andre kompetencer end de boglige. Hvor er skolens belønning til dem?

Kunne man forestille sig, at man kunne få 12 i at være en god kammerat? 12 i at være hjælpsom og høflig? 12 i empati? Hvorfor ikke?

For år tilbage fik man en udtalelse fra sin klasselærer efter endt skolegang – måske denne praksis skulle genindføres. Så kunne man rose de ikke boglige – i stedet for bare at ”straffe” dem via karakterbladet. 

En god kollega sagde for noget tid siden til mig: ”Vi siger ofte, at børnene ikke skoleklar, måske skulle vi hellere se på, om skolen egentlig er børneparat?” 

De kommende fire år er der afsat 220 millioner kroner til udskolingerne på skolerne – såfremt de ikke forsvinder i centrale tiltag fra forvaltningen. Det er ekstremt vigtigt, at pengene kommer ud og gør gavn på skolerne. Man kunne med fordel opgradere UU-vejlederkorpset. På den måde kunne man fjerne nogle opgaver fra de pressede udskolingslærere. Vejlederne kunne få tid til samtaler med alle elever – ikke kun de ikke-parate. Tro mig, der er et behov hos de fleste. Derudover ville flere ressourcer til støtte og hjælp til de fagligt eller socialt udsatte elever i udskolingen gøre en forskel – så vil vi måske lykkes med at gøre skolen børneparat.

Giv de unge tid. Flyt fokus fra vurderinger og karakterer. Brug pengene som skolerne selv ønsker det. Så kan vi lade de unge være unge - så er jeg sikker på, at de nok skal træffe de nødvendige valg, når det er nødvendigt! 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.