100-årig skole forvandlet

Smuk helhedsrenovering og bemærkelsesværdigt nybyggeri i fuglekvarteret. Det ny indgangsparti er kreativ nytænkning. Børnene inviteres i folkeskole, og de voksne opfordres til at komme indenfor og bruge dens faciliteter. Grøndalsvængets Skole er klar til en ny tid.

Nyhed | Af: Peter Garde 13. juni 2019

I sidste uge blev udvidelsen og renoveringen af Grøndalsvængets Skole indviet. Skolen ligger i fulgekvarteret med Rørsangervej, Vibevej og Blåmejsevej som nærmeste trafikårer. Det var skolens brugere, der markerede afslutningen på 2-3 års byggeplager og alt det, der følger med. Det store byggeri til 235 mio. kroner giver skolen mulighed for at udvide fra to til tre spor samtidig med, at den eksisterende gamle bygning er blevet moderniseret fra kælder til kvist.

Nyt til idræt, bevægelse og musik

Det er ikke kun skolens aktiviteter med at danne og uddanne eleverne i 10 år, der er tænkt på. To nye bygninger, der spejler hinanden, er holdt i samme stil og udtryk, som lokalområdets omgivende lejlighedsbygninger. Skolens nye huse fremstår som sammenbyggede villaer, der på alle sider er beklædt med en skalmur af genbrugstegl fra det gamle Rigshospital.

De nye bygninger fremtræder som sammenbyggede villaer med det samme udtryk i gavlene som de omgivende gamle huse med lejligheder. Foto: Peter Garde
De nye bygninger fremtræder som sammenbyggede villaer med det samme udtryk i gavlene som de omgivende gamle huse med lejligheder. Foto: Peter Garde

Samtidig inviterer skolen områdets beboere og foreninger til at komme indenfor og bruge faciliteterne uden for skolens åbningstid. I det ene nye hus findes fx den meget store idrætssal, der kan deles op i to mindre, hvor lofthøjden sikrer, at skolens volley-klub gennem tre årtier får de bedste udfoldelsesmuligheder. I den ene ende af salen er der en traditionel scene, hvis back stage til daglig tjener som drengenes omklædningsrum. Og langs en langside under skrå ovenlysvinduer er der en elegant tilskuerbalkon. Oppe på bygningens flade tag indrettes der boldbur og haveanlæg.

I samme hus findes et fitness-lokale, som både elever og ansatte kan benytte, og en tumlesal, der også kan anvendes til møder og samlinger. På første sal med herlig udsigt fra de store vinduesåbninger ligger et stort og indbydende musiklokale med de bedst tænkelige lydforhold. Netop den fine akustik bemærker man rundt om på hele skolen i både små og store lokaler.

Nyt til indskoling og KKFO

I den anden nybygning findes indskolingen med dens klasselokaler, faglokaler og en lille aula, hvor tilhørerne sidder på en trappeopbygning. Det højloftede, lyse rum er husets omdrejningspunkt, der giver mulighed for optræden og samlende aktiviteter. Desuden har KKFO’en lokaler her i bygningen.

Gangbroen mellem indskolingen og hovedbygningen skaber sammenhæng. Foto: Peter Garde
Gangbroen mellem indskolingen og hovedbygningen skaber sammenhæng. Foto: Peter Garde

I de senere års nybyggeri har der været en tendens til at gøre basislokalerne bekymrende små for at tilgodese fællesområder med flere kvadratmeter. Det virker her som om, der er en bedre balance. Men ideen med fællesarealerne kan stadig udnyttes her, ved at eleverne flyder ud af basislokalet og finder deres egen bedste plads ude i det fælles til en aktivitet.

Karakteristisk for begge de nye bygninger er, at der er meget træ i interiøret. Det bidrager både til æstetikken og gør, at mennesker føler sig godt tilpas.

Når en skole består af flere fritliggende bygninger, er der en risiko for, at medarbejderne isolerer sig i de områder, hvor de har deres arbejdsmæssige virke. For at modvirke det og skabe samling er der opført en elegant gangbro i første sals højde fra indskolingsbygningen til den gamle hovedbygning, hvor administration, ledelse, pædagogisk center og de øvrige basislokaler findes.

Gangbroen har glas fra gulv til loft og giver et smukt overblik over hele skolens udeareal. Og oven på gangbroen, på dens tag, har 9. klasseeleverne fået et eget udeareal, hvor de kan boltre sig. Det skal nok blive attraktivt på solrige dage.

Den tørskoede passage mellem bygningerne understøttes også af, at skolen skal være sko-fri, altså hjemmeskoene skal på eller måske plastic-futter. Som lærernes tidligere tillidsmand og nuværende medlem af KLFs bestyrelse, Thomas Poulsen, konstaterer: ”Sko-fri, ja, budgettet for rengøring giver nærmest ikke noget valg.”

Helhedsrenovering af hovedbygningen

Den gamle 100-årige skolebygning har fået ny indretning og nye faciliteter i alle undervisningslokalerne, personaleområdet og administrationen. Udvendigt er facaderne renoveret, vinduerne og taget er skiftet, og som noget nyt er der flere mindre grupperum på hver etage.

Den 100 år gamle hovedbygning er blevet renoveret fra kælder til kvist. Foto: Peter Garde
Den 100 år gamle hovedbygning er blevet renoveret fra kælder til kvist. Foto: Peter Garde

Hovedindgangen til skolen er fuldstændig nytænkt og inspirerende, for man træder lige ind i pædagogisk center med kulørte bogforsider, udlånsaktivitet, arbejdspladser, reoler med de bedste bøger for børn, møde- og auditoriefunktioner. Det her er altså et kulturelt aktivitetscenter, forstår man, alle er i gang med noget. Det er flot og innovativt udført – bare tænk på, hvordan indgangen til mange andre skoler ser ud, uha! Hele indgangpartiet er venligt og indbydende, og som udefra kommende gæst vil man uvilkårligt møde arbejdspladsens mennesker med høje forventninger. Der bliver virkelig noget at leve op til – eller det er måske i forvejen niveauet.

Også de tekniske anlæg som lys, varme og ventilation er blevet udskiftet til tidssvarende, miljørigtige installationer. 

To meget tilfredse borgmestre

Ved indvielsen bød skolen velkommen til overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen. De udtrykte begge stor tilfredshed med resultatet af byggeriet, da de talte til elever og medarbejdere på en solrig eftermiddag. Frank Jensen rettede en tak til at dem, der har medvirket til det meget smukke resultat, og han mente, at både elever og medarbejdere har udvist stor tålmodighed i byggeperioden.

Overborgmester Frank Jensen sagde tillykke med den fine skole, og derefer sang skolens kor. Foto: Peter Garde
Overborgmester Frank Jensen sagde tillykke med den fine skole, og derefer sang skolens kor. Foto: Peter Garde

”Måske har det byggeri, I har gået og set på i de forløbne tre år, givet jer blod på tanden til selv at vælge et håndværk og blive en dygtig håndværker”, sagde overborgmesteren til eleverne og glædede sig på vegne af områdets beboere til, at de her får et lokalt kulturcenter.

Også Jesper Christensen ønskede til lykke: ”Jeg har cyklet forbi nogle gange og glædet mig over at se det her kraftcenter vokse frem. Jeg synes, det er blevet en af landets flotteste skoler.” Derefter klippede de to borgmestre med assistance af elevrådsformanden den røde snor. Skolens leder, Kristoffer Gregersen, der tiltrådte i november sidste år, krediterede sin forgænger, Thomas Horn, for det store arbejde, han havde lagt i projektet gennem hele byggeperioden uden nu at kunne nyde godt af sin indsats – han er nemlig flyttet til en skole i Helsingør Kommune.

Udearealer i ny målestok

I en by som København ligger der ikke store åbne arealer fri, der bare venter på at blive bebygget. Sådan har det også være i fuglekvarteret, og foran den gamle Grøndalsvængets Skole var der en stor fodboldbane, der har måttet lade livet. Det er som regel, hvad der sker ved skoleudvidelser – de grønne boldbaner eller eventuelle skolehaver bliver inddraget og bebygget.

Hovedindgangen fører direkte ind i det pædagogiske center, og ovenfor på første sal har lederne deres kontorer. Foto: Peter Garde
Hovedindgangen fører direkte ind i det pædagogiske center, og ovenfor på første sal har lederne deres kontorer. Foto: Peter Garde

På Grøndalsvængets Skole er friarealet blevet mindre, men der er som kompensation lavet et par fine grønne anlæg, der lægger op til forskellige aktiviteter – blandt andet en mindre boldbane med kunstgræs, et udendørs natur-teknik lokale med glasvægge og – en virkelig sjov idé – en større niveausænkning med sand til leg og beach volley.

Arkitekterne bag dette åbne og indbydende byggeri er JJW Ariktekter, der også stod bag Skolen i Sydhavnen, der i 2016 modtog den ærefulde internationale arkitekturpris WAN Education Award som verdens bedste byggeri inden for kategorien ’uddannelse’. Dommerkomiteen fremhævede dengang skolens arkitektur for både læring og socialt liv, dens åbne invitation til lokalbefolkningen og vores danske fokus på den enkelte elevs muligheder. Meget på Grøndalsvængets Skole ligner den beskrivelse.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Jan Trojaborg | 14. juni 2019 KL. 12:15

Virkelig skønt for både børn og de lokale beboere. Grøndalsvængets Skole ligger helt unikt som centrum i et gammelt arbejderkvarter med mange mindre sociale boliger. Alle får lige som på Bellahøj, tidl. Frederikssundvejens Skole og Amager Fælled Skole blandt andre muligheden af at benytte de fantastiske faciliteter. Det tjener Københavns Kommune at bygge så flot, og det er godt tænkt med arkitekter, der virkelig inddrager pædagogik og udvikling i deres planer. Hjertelig tillykke til Grøndalsvænget, jeg glæder mig til at komme på besøg og se den utrolige transformation.