10. maj demonstrerer vi FOR velfærd

Det lykkedes sidste år at få regeringen til at droppe størstedelen af omprioriteringsbidraget, nu gælder det kampen mod moderniserings- og effektiviseringsprogrammet.

KLF | Af: Jan Klint Poulsen 04. maj 2017

Ja til velfærd – nej til milliardbesparelser!

Velfærdsbesparelser i milliardklassen rammer os alle - også dig. Derfor er der brug for en massiv tilstedeværelse på Rådhuspladsen, når Velfærdsalliancen afholder demonstration. Københavns Lærerforening er en aktiv del af Velfærdsalliancen. 

Demonstrationen starter kl. 17.00 på Københavns Rådhusplads. Der vil være musik og taler. Endelig program vil kunne ses her på siden snart. Del begivenheden på Facebook. Klik her. 

Kom til fordemonstration på Vesterbro Torv, sammen med Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes fagforening. Vi går samlet fra Vesterbro Torv ca. 16.45 til Rådhuspladsen. 

Hvorfor demonstrerer vi?

Trygheden i vores velfærdssamfund bygger på, at offentligt ansatte skaber gode daginstitutioner, velfungerende skoler, et godt sundhedssystem, værdig hjælp til ældre og støtte til udsatte borgere. Men vi kan ikke bevare velfærden, når op mod hver tiende offentligt ansatte står til at blive fyret. Det kan blive konsekvensen af det såkaldte nye ”omprioriteringsbidrag”, moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som regeringen og dens støttepartier har påtvunget kommunerne.

Der er blevet 40.000 færre ansatte i kommunerne siden 2009. Flere besparelser vil føre til fyringer af endnu flere offentligt ansatte og store forringelser af institutioner, skoler, sundhed, ældrepleje, service og administration.

Det vil vi ikke acceptere. Vi forlanger, at Kommunernes Landsforen- ing og kommunalpolitikerne står fast i forhandlingerne om økonomiaftalen med regeringen og siger nej, hvis ikke moderniserings- og effektiviseringsprogrammet afskaffes.

Vi har fået nok af besparelser. Lad os sammen forsvare vores velfærd. 

Program

Kl.16.45 til 17.00: Musik: Karina Willumsen

KL.17.00 til 17.05: Velkomst: Walter Markusen, 3F BJMF 

Kl.17.05 til 17.10: Tale: Mari-Ann, Forkvinde, FOA SOSU

Kl.17.10 til 17.15: Tale: Claus Westergreen, Formand, 3F BJMF

Kl.17.15 til 17.20: Tale: Julie Kyndesgaard, Forkvinde KFO (Københavns Forældreorganisation)

Kl.17.20 til 17.35: Musik: Karina Willumsen

Kl.17.35 til 17.40: Tale: Karla Helle Kirkegaard, Næstformand, HK Kommunal Hovedstaden

Kl.17.40 til 17.45: Tale: Jan Trojaborg, formand, KLF (Københavns Lærerforening)

Kl.17.45 til 17.50: Tale: Jan Hoby, næstformand, LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)

Kl.17.50 til 18.05: Musik: Karina Willumsen

Kl.18.05 til 18.10: Tale: Henriette Brockdorff, Forkvinde for BUPL Hovedstaden

Kl.18.10 til 18.15: Tale: Ditte Gammeltoft, Faglig sekretær, PLS (Pædagogstuderendes landssammenslutning)

Kl.18.15 til 18.20: Tale: Mille Kirkeby og Kim Madsen, JOBCENTRETS OFRE

Kl.18.20 til 18.30: Musik: Karina Willumsen

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.