Blog: Mandag efter en ferie er min yndlingsdag

Måske har du slæbt dig igennem den første uge efter kartoffelferien, men Klaus Møller har fløjtet til, fra og på skolen hele ugen. Det er bare herligt det hele!

Lærerblog: Strakte Hænder | 28. oktober 2016

Kære dagbog! (Mandag 24/10-2016)

Mandag er min yndlingsdag; særligt mandag efter en ferie. Ekstra lækker er specielt mandag efter efterårsferien, hvor det for første gang i år var fuldstændig mørkt udenfor, da vækkeuret ringede kl. 6:15. Og hvad er mere livsbekræftende end årstidernes skiften? Det var bidende koldt på de tæt befærdede københavnske cykelstier, og jeg kunne rigtig mærke vinden pibe uforstyrret igennem syningerne på min lette sommerjakke, der for godt en uge siden var lidt for varm i eftermiddagstimerne. Nu gør den lige så meget nytte som brystvorter på en mand. 

Kl. 08:00-09:30

Mandag morgen har jeg heldigvis musik i en stor, dejlig 2. klasse. Ungerne havde glædet sig, kunne jeg mærke, for de kunne slet ikke falde til ro, uanset hvor meget jeg tyssede og rakte en flad hånd op i luften. Den energi er simpelthen inspirerende! Og så kan jeg bare ikke få nok af at synge Stop den lille kænguru. Heldigvis er der seks vers og seks omkvæd, og imens var det som om, at tiden bare stod helt, helt stille. Jeg har verdens bedste arbejde! 

Kl. 09:30-09:45

I første frikvarter var det skønt med en gårdvagt, hvor jeg fik lidt frisk luft og nød at iagttage skolens elever i løsere pædagogiske rammer. De har godt af at få brugt noget krudt, det var helt tydeligt! Man kunne rigtig se glæden i øjnene på de tre store drenge, der i et ordløst og harmonisk samarbejde fordybede sig i den totale ødelæggelse af indskolingens helt nye hockeymål. Engagement, initiativ, virkelyst og koncentration – er det ikke det, vi altid efterspørger!

Kl. 09:45-11:15

Bagefter var det tid til forberedelse. Det kløede simpelthen i fingrene efter endelig at få rettet de boganmeldelser, som mine to 8. klasser afleverede i august, men dagen havde andre planer med mig! På min skole sværger vi nemlig til det udvidede forberedelsesbegreb, og derfor gjorde koordinatoren for de praktisk-musiske fag ret i at indkalde fagudvalget til et ekstraordinært møde for at farvekoordinere den forestående juleudsmykning af aulaen. Under punktet eventuelt kom det frem, at saksene fra billedkunst er forsvundet under skandaløse omstændigheder. Fagteamet arbejder med den teori, at en kollega skødesløst har lånt dem uden at spørge og uden at sætte dem på plads. SSP og færdselsbetjenten er orienteret, og jeg tror ikke, at vi har hørt det sidste i den sag!

Når fire lærere skal mødes midt på dagen, udgør det selvsagt en skemamæssig udfordring. Men når man lukker en dør, åbner man også en anden, og løsningen blev, at fire kolleger blev brugt som vikarer i deres forberedelsestid. Jeg kunne mærke på dem, at de var glade for at komme rundt og hilse på nogle klasser, som de slet ikke kender! 

Kl. 11:15-11:55

Madpakke – som ansat i en privat virksomhed med frokostordning må man virkelig savne fornemmelsen og smagen af en tynd skive agurk, der har ligget hårdt i spænd mellem husholdningsfilm og leverpostej siden aftenen før. Selvgjort er velgjort, siger jeg, og jeg ville ikke så meget som overveje at bytte med de buffeter, jeg ind imellem har set billeder af på andre menneskers Facebook.

Men noget af det bedste ved frokostpausen er alligevel den daglige smalltalk/faglige sparring med kollegerne – det er simpelthen uundværligt! Og mellem os sagt er jeg ikke ligefrem upopulær på lærerværelset: i dag stod kollegerne nærmest i kø for at tale med mig! Nogle entreprenante elever fra min 7. klasse har nemlig fået den idé at lave videoer i 10-pausen, hvor de giver hinanden sømandsbryst med knoerne og oprettet en gruppe på internettet, hvor skolens øvrige elever kan skrive lige, hvad de har lyst til og give videoerne points fra 1-10. Det er helt utroligt, hvad de unge mennesker kan! Det er drengestreger og måske lige på kanten, men kreativiteten og ambitionerne fejler ikke noget!

Kl. 11:55-13:25

Svømning med to 5. klasser. Buschaufføren virkede lidt træt, da han fik øje på os, men nøj, hvor kunne han råbe højt, da Kenni kort efter tabte et helt pitabrød med skinkestrimler og dressing ned mellem to sæder. Det er sgu meget godt for eleverne at møde nogle voksne, der siger lige, hvad der falder dem ind, og det tror jeg faktisk, at han gjorde. Ellers gik det rigtig godt. De fleste af eleverne kan alligevel ikke deltage i svømningen, fordi de har fodvorter, menstruation, øjenbetændelse eller astmatisk bronkitis om mandagen, så det sociale fylder mere end svømmeundervisningen. Jeg tror, at svømmelæreren er særligt glad for eleverne fra vores skole. Det var svært at høre ham gennem larmen, da vi skulle af sted, men det så ud som om, han græd.

Kl. 13:35-14:30

Mere forberedelsestid! Det er mig en gåde, at man hører så meget om lærere, der ikke har tid nok. Der var godt nok lidt knas med skolens trådløse netværk, men så ringede brandalarmen også. Vi tager brandøvelserne meget seriøst henne på mit arbejde. Alvoren var intens i mine kollegers blikke. Alle var enormt fokuserede, og enkelte virkede næsten irritable, som man jo kan være, når man virkelig koncentrerer sig. Selv er jeg glad for muligheden for at få repeteret brandreglerne, som jeg kender til punkt og prikke, og som jeg er flink til at hjælpe andre med at huske, hvis de kommer til fx at gå den forkerte vej ud af et lokale. Det bliver folk altid meget glade for. ”Fedt, Klaus!,” siger de for eksempel.

Kl. 13:30-17:00

Eftermiddagen gik med en spændende workshop, hvor en specialist i opmærksomhedsforstyrrelser underholdt med et brag af en PowerPoint-præsentation samt en masse idéer, som man kan gå direkte ud at bruge i undervisningen – direkte! Hun kunne fortælle, at også søvnmønster samt kost- og skærmvaner kan have indflydelse på elevers faglige trivsel – så har man hørt det med! Og hun blev bare ved; nu viste det sig, at elever med fx ADHD trives bedst med individuelle instruktioner, fordi de kollektive beskeder tit ligesom fiser lidt hen over hovedet på dem. Tak for kaffe! I det hele taget var der meget nyt, og jeg kan næsten ikke vente med at lave mine egne piktogrammer, der skal printes, lamineres og hænges op på alle lodrette overflader.

I pausen var der forfriskninger. Vi er jo en sukkerfri skole, så vi sidder heldigvis ikke og fylder os med kage eller chokolade, når vi har lange eftermiddagsmøder. Jeg fik en stenhård og næsten smagsfri pære, og de andre fra min summegruppe sagde, at især de bittesmå, sure blommer havde været en oplevelse. Bagefter var der tid til videndeling. Videndeling er bare det bedste! Som vi sagde på sidste kursus: viden bliver jo ikke mindre af, at man deler den! Ja, der er lidt at tænke over.

Jeg glæder mig til i morgen!

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Stinne Mølgård | 02. november 2016 KL. 19:00

Jeg er selv kun kommunal psykolog, så jeg ved jo ikke så meget om hverdagen i skolen, men synes, det er inspirerende at læse så levende et referat og særlig dejligt at se, hvor inspireret du blev af oplægget om ADHD ;-).

Arkiv