DJØF MED LØGN III

Del:
Klik på plakaten for at se den i stor størrelse.
Klik på plakaten for at se den i stor størrelse.

Kom med dine kolleger til et samfundssatirisk comedy-show med Per Helge, der er kendt for sine revsende forestillinger Djøf med løgn.

Københavns Lærerforening arrangerer en særforestilling af DJØF MED LØGN III for medlemmerne 18. januar 2018 kl. 19.30 i Amager Bio. 

Du skal bestille din billet hos din tillidsrepræsentant senest 5. december. Medlemmer, der ikke er tilknyttet en tillidsrepræsentant eller skole, kan afhente billetter direkte hos KLF på Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C frem til 7. december 2017.

Amager Bio: Dørene åbnes kl. 18.30 - der serveres øl, vin, vand, chips og nødder.
Adresse: Øresundsvej 6, 2300 København S.

Om DJØF MED LØGN III

"Robotterne kommer. Kineserne stjæler vores arbejdspladser og deleøkonomien smadrer velfærdsstaten som vi kender den. Men på Christiansborg har ministeren sit modsvar klar: Et spritnyt Væk-med-bøvlet -udvalg. Fulgt op af pjecen: Sådan bliver du iværksætter med NemID.

Efter at have udstillet absurditeten i styrelsen og idiotien i kommunen er Per Helge tilbage med den store afslutning på Djøf med Løgn-trilogien. Og denne gang skal vi helt i djøficeringens hjerte. For uanset hvor absurd din chef opfører sig. Uanset hvor latterlige beslutninger han træffer, og hvor idiotisk jeres strategi er. Så er der ét sted i Danmark, hvor det er værre."

- Fra Perhelge.dk

SE TRAILER FRA FORESTILLINGEN: