Uddeling af flyers og påskeæg ved skolerne

Lærerne ved de københavnske folkeskoler uddeler flyers og påskeæg fra morgenstunden.

Dato: 23-03-2018 til 23-02-2018, Kl. 07:30 til 07:55
Hvor: Foran skolerne i København

OK18 er i fuld gang, og en storkonflikt truer. Langt hovedparten af befolkningen bakker de offentligt ansatte op, viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. Den sympati kan vi imidlertid ikke tage for givet. Skal kampen vindes, er det vigtigt med sympati og opbakning, og at befolkningen får ansigter på, hvem vi offentligt ansatte er.

Under overskriften "Alle de offentlige mænd og koner – gi´r kvalitet for dine skattekroner" deler københavnske folkeskolelærere flyers ud til forældre og forbipasserende ved skolernes indgange. Aktionen forløber i tidsrummet kl. 7.30 til 7.55.

Budskabet denne morgen er: Støt kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Løn- og arbejdsvilkår skal aftales i en overenskomst og ikke dikteres ved lov.  Flere informationer sendes ud via TR-skrivelse til tillidsrepræsentanterne snarest.  

KLF's bestyrelse

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.